Pengepolitiske instrumenter

Nationalbankens praktiske udførelse af pengepolitikken sker via de pengepolitiske instrumenter. De pengepolitiske instrumenter er de faciliteter, Nationalbanken anvender til at styre og forrente mellemværender (ud- og indlån) med penge- og realkreditinstitutter – de pengepolitiske modparter.

De pengepolitiske modparter har adgang til de pengepolitiske instrumenter, dvs. til at placere likviditet i Nationalbanken som dag til dag- indskud (indskud på foliokonto) og deltage i Nationalbankens ugentlige og månedlige markedsoperationer. I de ugentlige markedsoperationer kan modparterne låne i 7 dage mod sikkerhed eller placere likviditet i 7 dage ved køb af indskudsbeviser. I de månedlige markedsoperationer kan modparterne låne i 6 måneder mod sikkerhed. Renten på 6-måneders udlån er variabel, fastsat til Nationalbankens 7-dages udlånsrente. Modparterne kan frit bestemme mængden af lån i Nationalbanken ved de ugentlige og månedlige markedsoperationer.

Belåningsgrundlaget, der anvendes som sikkerhed ved lån i Nationalbanken, består af værdipapirer, primært stats- og realkreditobligationer, og pengeinstitutternes egne udlån af god kvalitet.

De pengepolitiske modparters nettostilling består af deres beholdning af indskudsbeviser og folioindskud fratrukket deres lån i Nationalbanken. Nettostillingen påvirkes primært af udsving i statens betalinger og Nationalbankens køb og salg af valuta. Ved de ugentlige markedsoperationer vil de pengepolitiske modparter normalt sammensætte nettostillingen, så det samlede indskud på foliokonti dækker det forventede likviditetsbehov for den kommende uge. Ved større ventede udsving i likviditeten kan Nationalbanken på forhånd have annonceret at ville tilbagekøbe eller sælge indskudsbeviser uden for de faste markedsoperationer. Nationalbanken kan også tilbagekøbe og sælge indskudsbeviser uden forudgående annoncering. Nationalbanken kan også fortage likviditetsjusterende ind- og udlån i kroner på tidspunkter og i det omfang, der er behov for. Renten og løbetiden på operationerne vil afspejle markedsforholdene.

Der er fastsat rammer for størrelsen af de pengepolitiske modparters indskud på foliokonti. Rammerne skal forhindre, at der på foliokontiene opbygges store indeståender, der kan anvendes til spekulation i rente- og/eller valutakursændringer. Ved overskridelse af den samlede ramme for modparterne som helhed vil folioindskud ud over de individuelle foliorammer blive konverteret til indskudsbeviser.

Det er teknisk muligt at have negative renter inden for de eksisterende pengepolitiske instrumenter. Under særlige omstændigheder kan der blive behov for, at Nationalbanken reducerer indskudsbevisrenten, så den bliver negativ. Et sådant scenario vil indebære, at foliorenten vil være højere end indskudsbevisrenten, og foliorammerne vil blive opjusteret. I tilfælde af at det samlede folioindestående skulle overskride den samlede folioramme, vil Nationalbanken konvertere folioindskud til indskudsbeviser.

Adgangen til og anvendelsen af konti i Nationalbanken er fastlagt i Nationalbankens kontobestemmelser (Dokumentationsgrundlag for de pengepolitiske instrumenter).