Økonomisk politisk samarbejde i EU

Med overgangen til euroen gik eurolandene over til at føre fælles pengepolitik. De øvrige økonomiske politikker er ikke fælles, men der er i EU-traktaten fastlagt visse rammer for størrelsen af det offentliges underskud og gæld. Disse rammer er gældende for alle EU-landene. Endvidere udarbejdes hvert tredje år overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. I de mellemliggende år opdateres retningslinjerne i begrænset omfang. Retningslinjerne består af en række anbefalinger til de enkelte medlemslande af EU.

Ifølge traktaten må de enkelte medlemslandes offentlige budgetunderskud og offentlige gæld ikke blive for store. Som udgangspunkt må det offentlige budgetunderskud ikke overstige 3 pct. af BNP, og den offentlige gæld må maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. Hvis gælden falder mod 60 pct. af BNP med tilfredsstillende hastighed, er det dog acceptabelt. Ved usædvanlige og midlertidige omstændigheder kan et større underskud end 3 pct. af BNP også accepteres.

Stabilitets- og vækstpagten
For at sikre at reglerne for størrelsen af det offentliges underskud og gæld bliver vedvarende overholdt, har EU-landene tiltrådt stabilitets- og vækstpagten med virkning fra 1. januar 1999. Stabilitets- og vækstpagten forpligter alle EU-landene til på mellemlangt sigt at stile mod balance eller overskud på de offentlige finanser. Eurolandene kan pålægges sanktioner, hvis de ikke gør tilstrækkeligt for at korrigere et budgetunderskud på over 3 pct. af BNP.
Eurolandene skal løbende udarbejde og offentliggøre stabilitetsprogrammer med deres mellemfristede mål og med angivelse af, hvordan målene tænkes opnået. Ligesom de andre EU-lande uden for euroområdet har Danmark også tiltrådt stabilitets- og vækstpagtens målsætninger og krav og skal løbende udarbejde og offentliggøre konvergensprogrammer. Disse lande kan dog ikke pålægges sanktioner.
Med baggrund i stabilitets- og konvergensprogrammerne vurderer EU's økonomi- og finansministre løbende, om der er risiko for, at de enkelte EU-lande ikke lever op til kravene i stabilitets- og vækstpagten.

Overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker
Foruden arbejdet inden for stabilitets- og vækstpagten fastlægger EU-landene hvert tredje år overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. I de mellemliggende år opdateres retningslinjerne i begrænset omfang. Retningslinjerne indeholder bl.a. anbefalinger til de enkelte medlemslande. Hvis et medlemsland ikke følger anbefalingerne, kan økonomi- og finansministrene give det pågældende land en henstilling.

Samarbejdet om den økonomiske politik varetages af medlemslandenes regeringer, især af EU-landenes økonomi- og finansministre, i Ecofin-Rådet. Eurolandenes økonomi- og finansministre har aftalt at mødes uformelt før de egentlige Ecofin-møder. Kredsen af eurolandenes økonomi- og finansministre kaldes for Eurogruppen.