|
Hovedmålet med Den Europæiske Centralbanks (ECBs) pengepolitik er at fastholde stabile priser. Målet vedrører euroområdet som helhed og ikke prisudviklingen i de enkelte lande i euroområdet. ECB har defineret stabile priser som en årlig stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks for euroområdet, HICP, tæt på men under 2 pct. på mellemlangt sigt.
ECBs pengepolitiske beslutninger træffes på baggrund af en økonomisk analyse og en monetær analyse. Den økonomiske analyse er en analyse af en række realøkonomiske- og finansielle nøgletal. Den monetære analyse er en analyse af en række monetære variable, herunder pengemængde og udlån i euroområdet.
De instrumenter, ECB anvender til at udføre sin pengepolitik er beskrevet på ECB's hjemmeside, jf. link.
|