|
Den altovervejende risikofaktor på den danske statsgæld er renterisikoen, dvs. risikoen for højere renteomkostninger som følge af renteudviklingen.
Konsolideret risikostyring
Renterisikoen styres på baggrund af Asset Liability Management (ALM) princippet, hvor renteomkostningerne på passiverne og renteindtægterne på aktiverne betragtes samlet.
Adskillelse af udstedelsesstrategi og renterisiko
Udstedelsesstrategien er adskilt fra styringen af statsgældens varighed som følge af indgåelse af renteswaps. Fordelen ved denne adskillelse er, at udstedelsesstrategien kan rettes mod opbygning af store, likvide statsobligationer i de centrale løbetidssegmenter.
Valg af renterisiko
Beslutningen om renterisikoen på statsgælden (varigheden) er baseret på en langsigtet analyse af udviklingen i statsgældens renteomkostninger, statsgældens årlige renteeksponering (rentefixingen) samt trade-off'et mellem omkostninger og risici baseret på CaR-modellen.
Varighed
Det centrale risikomål for statens renterisiko er den samlede gældsporteføljes varighed. Varigheden er stigende med rentebindingstiden og er derfor et summarisk mål for afvejningen mellem omkostninger og risiko. Jo lavere varigheden er, jo højere vil renterisikoen på statsgælden være.
Rentefixing
Gældsporteføljens varighed indeholder ikke information om den absolutte størrelse eller den tidsmæssige spredning på statsgældsporteføljens renteeksponering. Varigheden suppleres derfor med rentefixingen. Rentefixingen angiver størrelsen af den gæld, hvorpå der fastsættes ny rente inden for ét år. En stigning i renteniveauet på 1 procentpoint vil medføre en stigning i renteomkostningerne i det pågældende år på ca. 1 pct. af rentefixingen.
Cost-at-Risk modellen
CaR-modeller giver en systematisk tilgang til kvantificering af trade-off'et mellem omkostninger og risici. CaR-modeller bygger på en række forsimplende antagelser om den fremtidige udvikling, bl.a. budgetoverskud, gældssammensætning og renteudvikling.
CaR-modellen simulerer fremtidige renteomkostninger på statsgældsporteføljen på baggrund af 2.500 scenarier for den fremtidige renteudvikling, der er modelleret i en 2-faktor CIR-model. I modellen beregnes de forventede fremtidige renteomkostninger og de højeste renteomkostninger, der kan forventes med 95 pct. sandsynlighed under forskellige antagelser om fx statsgældens varighed.
|
